Vi har to velfungerende Andelsboligforeninger med i alt 44 boliger, opført som
dobbelthuse i gode gedigne materialer og en enkel og harmonisk byggestil - en fin
bolig med høj standard, som er nem at vedligeholde. Alle boliger er velindrettede,
handicapvenlige og i et plan. Bebyggelsen er fra år 2000 og beliggende i Vinding, 5
km øst fra Vejle.
Andelsboligforeningen Carl Nielsen I, har 22 enheder på 105 m2 og 2 enheder på
85 m2.
Andelsboligforeningen Carl Nielsen II, har 18 enheder på 105 m2 og 2 enheder på
85 m2.
Vi er en del af et fælleshus med 3 gæsteværelser, der kan lejes af beboerne.
Fælleshuset danner rammen om forskellige sociale aktiviteter og sammenkomster.
Der er monteret hjertestarter udenpå fælleshuset og tæt ved er der store grønne
områder, legeplads, petanquebane m.v.
Vi ejer boligerne i fællesskab og har brugsret og vedligeholdelsespligt til egen
bolig. Hver andel har 1 stemme på den årlige generalforsamling.
Der er bopælspligt i foreningerne og du må kun udleje/fremleje i specielle tilfælde
og med bestyrelsens tilladelse, hvilket fremgår af vedtægterne.
Det er en seniorbebyggelse og beboes af alderen 50+. Som udgangspunkt må man
ikke have hjemmeboende børn, men der kan gives speciel tilladelse af bestyrelsen
i en kortere periode. Da det er en andelsboligforening, hvor vi selv klarer nogle
opgaver, skal man være villig til at hjælpe der, hvor man kan.
Foreningerne har en fælles husorden.
Hver bestyrelse består af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsen
vælges på den årlige generalforsamling, der finder sted inden udgangen af april
måned. Bestyrelsen står for den daglige drift, køb og salg, foreningens økonomi og
den vedligeholdelse, som ifølge vedtægterne er foreningens opgave.
Bestyrelsen holder møder efter behov og suppleanterne deltager også.
System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)